Odder Højskole er en traditionsrig højskole, som bygger på Grundtvigs pædagogiske idéer og grundholdninger. Vi lægger vægt på et bredt og alsidigt fagudbud. Vi har over 80 forskellige fag, fordelt på ti forskellige skoler. Odder Højskole er en skole med en hjemlig atmosfære, hvor imødekommenhed og respekt for den enkelte er fundamental.
Vi mener, det er vigtigt at skabe overblik og perspektiv, sammenhæng og fordybelse i en verden i stadig forandring. Med vægten på faglighed, fællesskab og forståelse af livet , får du de bedste muligheder for læring og udvikling. Du vil møde dygtige, entusiastiske lærere og en masse andre nysgerrige mennesker. Odder Højskole blev grundlagt i 1889, Vi har ingen ensidig politisk eller religiøs retning, men vi ved af erfaring , at et højt faglig niveau i en god tryg atmosfære giver resultater.
Det er væsentlige ord for den skole vi laver.
Du kan læse meget mere om vores skema og fag her.
Skolens ældste bygninger stammer fra 1889. Gennem årene er de løbende blevet moderniseret og udbygget. Senest er der i 2013 blevet bygget en helt ny elevfløj med lyse og rummelige værelser og et veludstyret musikhus med lydstudie, vokalboks og livescene. Samtidig er skolens design-faciliteter blevet renoveret og udvidet. Højskolen ligger i Odder by omgivet af en lukket park, med en smuk og hyggelig have.
Skolen har en stor idrætshal, musikhus, teatersal, fitnessrum og beachvolleybane. Foruden veludstyrede undervisningslokaler rummer skolen en lang række værksteder, som efter undervisningstiden er til fri afbenyttelse. Samtidig samarbejder skolen med Spektrum Odder Svømmerhal og Odder Fitnesscenter.
Vores placering midt i Danmarks smukke geografiske centrum tilbyder dig alt, hvad du kan ønske dig af både by og natur. De skønne skove og de dejlige strande udgør perfekte udflugtsmål, og du er mindre end en halv time fra Århus og de kulturelle tilbud, storbyen rummer.
Idrætshal
Beachvolleybane
Design & syning
Keramik
Tegning
Grafik
Maleri
Redigering (film og TV-produktion)
Musikstudie & vokalboks
Tech lokale
Foto/Darkroom
Bred almen højskole
Opholdet koster 1595/1745 kr. pr. uge for dobbeltværelse + 50,- kr. i kulturpenge. (Prisen på 1595 kr. gælder ældre værelser. Her er begrænset antal).
Prisen dækker undervisning, studietur, kost og logi.
Læs mere om priser her.
Elevpladser: 106
Du kan læse mere om Odder Højskoles faciliteter og elevværelser her.
På hvert hold har vi en fælles studietur - som regel til en storby i Europa. Studieturen er med i ugeprisen.
Herudover har vi en række studierejser, der som regel ligger i forlængelse af opholdet. Du kan se vores studierejser her.
Læs mere om Odder Højskoles fantastiske køkken her.
Kontakt skolen for nærmere information og ledige perioder.
Teleslynge i foredragssal.